25 februar 2012


























06 februar 2012




Vidste du godt at jeg ville føde din børn
ligge mine hofter i havn
under dig og himlen der drypper

Der er dig og mig, vi sidder på Hellerup station, vi har spist lasagne og drukket kaffe. Dine øjenlåg er tunge og jeg har lyst til at lægge dig hjem i seng og stryge dine kindben med fingerspidserne. De siger det er den koldeste nattefrost Danmark har set i nogle og tyve år, og sneen falder helt stille, sparsomt. Du skal på arbejde, den anden vej. Jeg holder din hånd og vi venter sammen. Mit tørklæde lugter af bomuld over min næse, fugtig af min varme ånde. Det hele er så levende i frostvejr. Alting synes klarere. Du er klar for mig, jeg ved godt hvad vi skal. Jeg har listet rundt i din lejlighed i dine ternede boksershorts og din blå, blå skjorte hele weekenden. Når du kommer hjem er du varm og kold på samme tid, der, når mine hænder omslutter dit ansigt. Vi klippede dit skæg på badeværelset i går og du fik ondt i nakken. I dag havde du sår efter barbermaskinen. Det er så naturligt for mig at føle kærlighed for dig.